UDKAST TIL VEDTÆGTER

Vedtægter for Foreningen Frit Grundtvigsk Trosfællesskab

§ 1: Navn og beliggenhed:

Foreningens navn er Frit Grundtvigsk Trosfællesskab.

Foreningen hører til i og omkring Ollerup og postnummer 5762 Vester Skerninge og har kasserens postadresse.

§ 2: Formål:

Frit Grundtvigsk Trosfællesskab er en forening, der baserer sit virke på et grundtvigsk, evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag, som kendes fra folkekirken. Frit Grundtvigsk Trosfællesskab har til formål at danne ramme om en kirkelig samtale i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og kulturelle tilbud. Det er foreningens formål at afsøge og etablere samarbejde og initiativer med de lokale folkekirker og andre interesserede for at styrke et kirkeligt engagement og trosfællesskab i lokalområdet.                         

§ 3: Medlemsforhold:

Medlem af Frit Grundtvigsk Trosfællesskab er enhver, som skriftligt har indmeldt sig i Frit Grundtvigsk Trosfællesskab og kan tilslutte sig foreningens formål.

Medlemmer betaler årligt kontingent, som fastsættes af generalforsamlingen.

Udmeldelse foretages skriftligt til Frit Grundtvigsk Trosfællesskabs kasserer. Udmeldelse sker med virkning pr. 31.12 samme år, og udmeldelsen kan kun træde i kraft, når evt. restancer er betalt.

§ 4: Generalforsamling:

Generalforsamlingen er Frit Grundtvigsk Trosfællesskabs øverste myndighed og skal afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Bekendtgørelse af dato for generalforsamlingen skal ske til medlemmerne senest 1. januar. Dagsorden, regnskab og budget tilsendes medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes skriftligt til Frit Grundtvigsk Trosfællesskabs formand senest 1. februar. Stemmeberettigede er alle konfirmerede medlemmer og medlemmer, der er fyldt 15 år. Dagsorden for generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:

Valg af dirigent

Valg af 2 stemmetællere

Beretning ved formanden

Regnskab til godkendelse ved kasseren

Budget til godkendelse og fastsættelse af medlemsbidrag ved bestyrelsen

Indkomne forslag

Valg af bestyrelse

Valg af to suppleanter til bestyrelsen

Valg af to kritiske revisorer

Eventuelt

Valg til bestyrelsen er gældende for 2 år. Hvert år vælges skiftevis 3 og 2 medlemmer af bestyrelsen. Alle valg til bestyrelsen foretages ved skriftlig afstemning. Beslutninger på den ordinære generalforsamling træffes ved simpelt stemmeflertal. Vedtægtsændringer skal præsenteres, behandles og vedtages på en ordinær og en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes i forbindelse med vedtægtsændringer, når en tredjedel af foreningens medlemmer eller et flertal i bestyrelsen ønsker det. Bekendtgørelse herom med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til alle medlemmer med mindst 14 dages varsel.

§ 5: Bestyrelse:

Bestyrelsen for Frit Grundtvigsk Trosfællesskab består af 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden. Frit Grundtvigsk Trosfællesskab tegnes i den daglige drift af den samlede bestyrelse eller formanden og et bestyrelsesmedlem. Evt. køb, salg og pantsætning af fast ejendom kan kun ske i henhold til gyldig vedtagelse på den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling.

§ 6: Økonomi:

Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet underkastes kritisk revision af en kritisk revisor, der vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen.

Medlemsbidraget fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.

Der fastsættes medlemsbidrag for almindelige medlemmer, studerende og familier.

§7: Nedlæggelse:

Beslutning om at nedlægge Frit Grundtvigsk Trosfællesskab kan kun ske efter, at det ved skriftlig afstemning er vedtaget med 2/3 flertal af de fremmødte medlemmers stemmer på to generalforsamlinger, afholdt med mindst 14 dages mellemrum. I tilfælde af Frit Grundtvigsk Trosfællesskabs nedlæggelse skal dens formue overgå til tilsvarende kirkeligt arbejde eller almennyttigt formål efter generalforsamlingens bestemmelse.

Tiltrådt på Frit Grundtvigsk Trosfællesskabs stiftende generalforsamling [dato]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait